Som et led i at tiltrække og fastholde kompetente medarbejderressourcer ved at skabe sammenhæng imellem den enkeltes indsats og de resultater, der opnås i NKT koncernens forskellige selskaber, arbejder NKT Holding bl.a. med aktiebaserede ordninger, der tjener som påskønnelse af positive resultatudviklinger.
De aktiebaserede ordninger forudsætter, at der er opnået resultater, som - via en positiv kursudvikling - har givet værdiskabelse til NKTs aktionærer. Den praksis, som vi senest har anvendt ved tildeling af tegningsretter, er baseret på følgende kriterier:
- Aktiekursen skal stige 8% p.a. - svarende til den interne WACC (Weighted Average Cost of Capital) - før ordningerne får en værdi for modtagerne til indløsning henholdsvis 3, 4 eller 5 år efter udstedelsen.
- Ordningen mistes, såfremt modtageren selv opsiger sit ansættelsesforhold.
- Værdien af tildelingen må for den administrerende direktør maksimalt udgøre 50% af det faste årlige vederlag (løn med tillæg af pensionsbidrag), idet denne ikke har øvrige bonusordninger eller variable aflønningsformer. For øvrige medlemmer af direktionen udgør de samlede variable aflønningsformer 40% af det faste årlige vederlag, ogdelt med 15% i en årlig bonusordning og 25% som værdi af tildelte tegningsretter. For øvrige medarbejdere må det samlede variable lønelement (bonusordning og værdi af tildelte tegningsretter) maksimalt udgør 30% af det faste årlige vederlag."
- Tildelingen må maksimalt udgøre 0,75% af aktiekapitalen.